Rundt om Orlando

img3

Orlando er propfyldt med spændende seværdigher, men byen ligger også tæt på mange andre af Floridas spændende rejsemål. Hvad med en tur til legendariske Miami Beach eller Cape Canavaral, hvor opsendelsen af de amerikanske rumfærger foregik?

Miami
Miami Beach er mest kendt for stranden og Ocean Drive. Men her er også hyggelige gader med de smukke art-deco bygninger, restauranter og butikker. Oplev Ocean Drive, den berømte gade langs stranden med populære restauranter, barer og natklubber. Det er her de unge holder til og folder sig ud i nattelivet. Ocean Drive er tjekket og et must at besøge.

Lincoln Road Mall er den grønne gågade i Miami Beach med tropiske beplantninger, hvor man finder restauranter for enhver smag. Washington Avenue har mange butikker og España Way byder på hyggelige restauranter og små boder, der sælger mange spændende ting.

Miami har erklæret sig selv det mest fantastiske sted i USA. Som bevis på dette har den det nyligt restaurerede pastelfarvede Deco distrikt, en venlig atmosfære og en fremragende kunst og kultur scene, der leder efter et solrigt alternativ til New York.

Floridas østkyst

Floridas østkyst er fuld af liv og glade dage. Det er ofte her de unge surfere holder til, da Atlanterhavet til tider laver de gode bølger. Og det er her man finder natteliv på strand barerne. Fra det sydlige Miami og hele vejen op forbi West Palm Beach ligger hoteller, ferielejligheder og store luksusvillaer tæt side om side langs standene.

Fort Lauderdale
Fort Lauderdale ligger på den smukke Guldkyst langs oceanet som et kultur- og forlystelsescenter. Den kaldes for Amerikas Venedig med 450 kilometer vandveje, der skærer sig igennem byen og gør den populær for specielt bådfolket. Strandpromenaden, der er blevet fornyet for 150 mio. kroner, summer af liv med et væld af gadecaféer, dyrere restauranter og butikker.

West Palm Beach
West Palm Beach er blevet populær blandt unge og ældre for de fine strande og bylivet. City Palace er et stort indkøbs- og forlystelsescenter midt i centrum med butikker, restauranter og eget teater.

Cape Canaveral
Cape Canaveral er et naturskønt område med mange spænde dyrearter. Men det er ikke dyrelivet folk kommer efter, eller som har gjort stedet kendt. Cape Canaveral huser nemlig Kennedy Space Center, hvorfra alle NASA raketter og rumskibe sendes ud i rummet. Det var herfra at Neil Armstrong tog den lange rejse til månen som den første.

En film på et enormt Imax filmlærred giver et rigtig godt billede af, hvordan livet er ombord på et rumskib ude i rummet i vægtløs tilstand. Men mest spændende af det hele, er en bustur rundt i området, ud forbi affyringsramperne og store haller, hvor nogle af de gamle rumskibe, raketter og rumbiler m.m. står udstillet. Busturen går også forbi den enorme bygning, hvor de store raketter og rumskibe bliver bygget. Denne
bygning har verdens største rumfang, da den selv med kun ét rum har en højde af 82 etager.

Daytona Beach
Daytona er nok mest af alt kendt for den store væddeløbsbane, hvor de store racerløb køres. Men strandene ved Daytona er også eftertragtede. Med gode barer og resturanter er Daytona Beach et godt alternativ til West Palm Beach og Fort Lauderdale for soldyrkere.