Feriehuset ligger i det flotte og centrale Encantada Resort, lige ved siden af Walt Disney World. Se billeder fra hele Encantada Resort, der er en rigtig tropisk oplevelse i hjertet af det centrale Florida.
Resortet Encantada er beliggende blandt de største attraktioner i Orlando. Her er du tæt på 1. klasses golfbaner og en lille times kørsel fra den mexicanske bugt og Altanterhavet.
Når du har lejet vores feriehus har du fri adgang til alle faciliteterne på Encantada Resort. Her finder du en stor børnepool med tilhørende spa, 1 stor voksenpool med spaområde hvor der naturligvis er masser af liggestole, stole og borde til afslapning under palmerne.
Der er fitnessrum, legeplads til de små, fiskesø med catch and release, Internet cafe med fri adgang og stort spillerum. Ligeledes er der 24 timers portvagt, reception hvor man checker ind og ud, et stort klubhus med bar/cafe, lille butik og stor lounge. Alt dette giver den helt rette feriestemning.